Forsikringen dækker indbo, ansvar, retshjælp, rejsegods og rejseforsikring. Forsikringen dækker alle husstandens familiemedlemmer samt børn under 21 år, også selv om de er flyttet hjemmefra, blot de bor alene.
Indbo Forsikringen dækker dit private indbo, f.eks. møbler, musikanlæg, smykker, bøger, tøj, haveredskaber og cykler.
Forsikringen dækker blandt andet i tilfælde af brand og kortslutning, skader på dybfrostvarer, tyveri, indbrud og hærværk, storm- og vandskader samt færdselsskader.
Ansvar Er du skyld i, at andre personer eller andre personers ting bliver ødelagt, kan en sådan skade være særdeles økonomisk belastende. Ansvarsforsikringen betaler erstatning til den person, som det er gået ud over.
Retshjælp Forsikringen dækker sagsomkostninger i forbindelse med private retssager, som rejses mod dig, eller hvis du får brug for at anlægge sag mod andre.
Rejsegods Forsikringen dækker de indbogenstande, som medbringes på rejse i udlandet i op til tre måneder. Udover den almindelige indbodækning dækkes også bortkommen og ødelagt bagage.
Årsrejse Forsikringen giver dig økonomisk dækning, hvis din ferie ødelægges på grund af sygdom eller tilskadekomst. Forsikringen dækker ferierejse i indtil en måned i enten Europa eller hele verden, afhængig af hvilken dækning du har valgt. Se mere om rejseforsikring her: Rejseforsikring
Afbestilling Årsrejseforsikringen kan udvides til at dække de udgifter, som rejsearrangøren kan kræve betalt, hvis du bliver forhindret i at rejse.
Prisen Prisen afhænger af, hvor du bor, og hvor stor forsikringssummen skal være. Installerer du tyverialarm i hjemmet, kan du få op til 25% rabat. Er du fyldt 55 år, er der yderligere rabat.
|