Hver dag kommer børn alvorligt til skade, mens de er i skole. Hver tredje af dem har ikke en børneulykkesforsikring, vurderer Forsikringsoplysningen.
- Mange forældre tror, at deres børn er tilstrækkeligt forsikret gennem familieforsikringen. Men den dækker kun familiens indbo og de skader, som børnene laver på andre, siger konsulent Tenna Westergaard fra Forsikringsoplysningen, der derfor anbefaler forældrene at få undersøgt, om familiens nuværende forsikringer dækker i tilfælde af en ulykke. Eller om de skal købe en ulykkesforsikring til børnene.
- Man bør altid sørge for at have sine børn ordentligt forsikret. Selvom en alvorlig skade, der giver varige men, ikke kan gøres god igen, kan en erstatning være en stor hjælp for familien, siger Tenna Westergaard.
|