Landbrugsløsøre
Værdierne på et driftigt landbrug kan ændres meget i løbet af et år eller to. Vælg derfor en forsikring, der tager højde for disse udsving, og aftal allerede ved tegning af forsikringerne, hvornår eller hvor ofte du ønsker, at din assurandør besøger dig for en gennemgang og tilretning. Så kan du have mere ro i sindet.
Til landbrugsløsøre hører alle maskiner, traktorer, dyr og afgrøder både på rod og i beholdninger.
Sammen med assurandøren fastsættes en forsikringsværdi.
Med en prisstignings- og investeringsdækning sikres en overdækning på 33%. Så er der god plads til udsving i noteringer og maskinprisstigninger.
Vi påtager os også risikoen for værdistigninger i perioden, fra skaden sker, til de nye bygninger er opført, og genanskaffelse af f.eks. besætningen kan ske.

Medfører en skade nedgang i omsætningen, kan driftstabet i en større landbrugsbedrift være livstruende for bedriften. Det er derfor vigtigt, at forsikringsdækningen er tilstrækkelig til at afbøde tabet.
Vælg en forsikring, der dækker i op til 3 år efter skaden, og som også tager højde for de stigninger, der måtte ske i afregningspriserne.