Arbejdsskadeforsikring
Arbejdsskadeforsikringen er lovpligtig, hvis man har medhjælp på bedriften, uanset medhjælpen er tilfældig, og uanset om vedkommende får egentlig løn for arbejdet.
Husk, at hyrer du hjælp til en bestemt opgave, som f.eks. restaurering eller tilbygning til din bolig, så er vedkommende ikke altid omfattet af arbejdsskadeforsikringen, hvis du kun har tegnet en forsikring for tilfældig landbrugsmedhjælp.
En arbejdsskadeforsikring yder erstatning for skader opstået ved pludselige hændelser under arbejdet og de vilkår, det udføres under.
Kommer en medarbejder til skade, beregnes erstatningen efter Arbejdsskadestyrelsens ménfastsættelse og i henhold til loven.
Som arbejdsgiver er du forpligtet til at tegne en forsikring, som betaler de erstatningsbeløb, som Arbejdsskadestyrelsen tilkender. Har du ikke tegnet forsikring, vil skadelidte alligevel få sin erstatning, men beløbet vil da senere kunne opkræves hos dig som arbejdsgiver.

Tal med din assurandør om, hvordan din arbejdsskadeforsikring skal tegnes.