Din ansvarsforsikring skal være tilpasset præcist din virksomhed. Forsikringen dækker dig og dine medarbejdere, hvis der skulle blive rejst erstatningskrav for handling eller mangel på samme, som har medført skade på personer eller ting. Forsikringen kan også dække skader, som er forvoldt ved fejl i de produkter, din virksomhed fremstiller, og de arbejdsydelser virksomheden tilbyder - det såkaldte produktansvar. Ansvar kan imidlertid være et kompliceret område at forsikre. Det kræver stor omtanke at sammensætte den rigtige forsikring for din virksomhed, og det er meget vigtigt, at du husker at give meddelelse til selskabet, hvis du tager nye arbejdsområder eller nye produktområder ind i din forretning.
Tal med din assurandør - han er uddannet til at vejlede dig om den rigtige forsikringsdækning.
|